---
title: "Studietur Berchtesgaden"
description: "Vores årlige studietur"
date: "2025-11-13"
created: "2024-10-01"
---

[Hjem](https://10klasse.silkeborg.dk/)

                    [Livet på skolen](https://10klasse.silkeborg.dk/livet-paa-skolen)

                [Studietur Berchtesgaden](https://10klasse.silkeborg.dk/livet-paa-skolen/studietur-berchtesgaden)



# Studietur Berchtesgaden

Vores årlige studietur

## Glimt fra vores tur i 2025:

I videoen kan du se nogle af de mange gode stunder fra studieturen til Berchtesgaden i 2025. Her blev eleverne godt rystet sammen i spændende aktiviteter og smukke omgivelser.

## Derfor tager vi på studietur

10. klasse på Silkeborg Ungdomsskole er et fedt
skoleår, som du kan glæde dig til, men det er også kort, og derfor synes vi,
det er vigtigt, at både elever og lærere hurtigt får lært hinanden godt at
kende. Derfor drager hele skolen på studietur **allerede i slutningen af august.**

I mere end 25 år har Silkeborg Ungdomsskole taget
turen til den sydtyske by Berchtesgaden, som ligger omgivet af de mest
fantastiske naturscenerier på grænsen til Østrig.

Disse fascinerende omgivelser danner rammen om vores
ophold, hvor alle elever og lærere bor det samme sted, og hvorfra vi hver dag begiver
os ud mod nye oplevelser, udfordringer og eventyr.

I og omkring Berchtesgaden er der nemlig uendelige
muligheder for aktiviteter. Eleverne har på forhånd haft mulighed for at ønske,
hvad de særligt godt kunne tænke sig, og med tre busser til rådighed spredes
eleverne ud til alle hjørner efter interesser - klatring, vandreture,
mountainbike, KZ-lejr, en historisk borg, lækre biler ved BMW eller
fodbold-mekka på Allianz Arena... Berchtesgaden og omegn har det hele.

Udover de individuelt valgte oplevelser indeholder
turen også en masse fælles aktiviteter. Sammen bestiger vi bjerget Kehlstein og
ender i Hitlers sommerhus, som med panoramaudsigt knejser på toppen af 1834
meters højde. Derudover bevæger vi os med tog dybt ind i byens saltmine, sejler
på Tysklands smukkeste sø og kører på sommerslæde ned ad bjerget.

Dagene afsluttes med fælles aftensmåltid og mulighed
for at hygge med alle de nye kammerater i svømmehallen, på bowlingbanen eller
ved bålet til en grillpølse.

Uanset hvem du er, og hvad du før har prøvet, så
sker der noget på turen til Berchtesgaden: Den udfordrer din komfortzone, giver
dig nye oplevelser og ikke mindst nye kammerater - det bedste udgangspunkt for
et godt 10. skoleår.

## I 10. klasse kan du vælge mellem tre forskellige profiler:

            https://10klasse.silkeborg.dk/linjer/eud10

            https://10klasse.silkeborg.dk/linjer/gym10

            https://10klasse.silkeborg.dk/linjer/fokus10
