---
title: "Trivsel"
description: "Undervisning, trivselsvejledning og café"
date: "2025-01-20"
created: "2024-12-04"
---

[Hjem](https://10klasse.silkeborg.dk/)

                    [Livet på skolen](https://10klasse.silkeborg.dk/livet-paa-skolen)

                [Trivsel](https://10klasse.silkeborg.dk/livet-paa-skolen/trivsel)



# Trivsel

Trivselsvejledning, café og craft-psykologi

## Trivselsvejledning, café og craft-psykologi

Nogle elever har brug for ekstra hjælp til at blive ladet op mentalt
for at kunne følge undervisningen og for at føle sig i trivsel og som en del af
et fællesskab.

Det kan være elever, der

- har svært ved selv at udfylde en pause og ikke
fungerer optimalt socialt med ligeværdige relationer i klassen
- har behov for en pause fra høj visuel og auditiv
støj
- udtrættes i en sådan grad, at hvis de ikke får en
pause, forringes deres evne til indlæring i timerne efter pauserne
- har brug for samvær, samtaler og tid med en voksen
- kan profitere af projekter, hvor håndens arbejde er
i centrum.

#### **Vi har tre tilbud specielt til elever med trivselsudfordringer.**

### Café Pust-ud

Formålet med Café Pust-ud er at kunne give en pause til de elever, der
måtte have et akut eller vedvarende behov for at trække sig fra det store
fællesskab midt på dagen. Her er der skabt et frirum fra et ellers højt tempo i
pauserne mellem undervisningslektionerne.

Vi hygger os med aktiviteter, der kan fremme afslapning, ro og trivsel,
f.eks. mindful musik, mandalamalebog, strikke- og hækleprojekter, broderi,
vævning eller anden aktivitet, den unge har interesse for. Pædagogisk tager vi afsæt
i craft-psykologien.

Café Pust-ud er åben for tilmeldte elever tirsdag og onsdag i middagspausen
kl. 11.40-12.10.

### Trivselsvejledning

Eleverne tilbydes 1:1 samtaler i et fortroligt rum. Det kan være kortere
eller længere samtaler alt efter behov, og de foregår i undervisningstiden.
Samtaleforløbet fortsætter, så længe det er relevant.

Eleven og vejlederen arbejder løsningsorienteret og handlekraftigt mod en
styrket forståelse af egne trivselsmæssige udfordringer og læringsbarrierer og med,
hvordan eleven kan håndtere disse.

### Undervisning i craft
/ håndens arbejde

Eleverne arbejder med forskellige håndværksmæssige
aktiviteter af en størrelse, som kan afsluttes succesfuldt indenfor
undervisningslektionen. Lokalet er indrettet med mindful musik og hyggelig
belysning.

Eleverne bliver præsenteret for aktiviteter, der støtter opmærksomheden
og fremmer afslapning og trivsel, fx hækleprojekter, broderi, vævning, macramé,
læderarbejde, tegning eller anden aktivitet, den unge har interesse for. Pædagogisk
tager vi afsæt i craft-psykologien.
