---
title: "Ungdomsskolens strategi"
description: "Vores fire strategispor og resultat af skoleudviklingssamtaler"
date: "2025-04-09"
created: "2025-04-09"
---

[Hjem](https://10klasse.silkeborg.dk/)

                    [Livet på skolen](https://10klasse.silkeborg.dk/livet-paa-skolen)

                [Ungdomsskolens strategi](https://10klasse.silkeborg.dk/livet-paa-skolen/ungdomsskolens-strategi)



# Ungdomsskolens strategi

Vores fælles strategi og resultat af skoleudviklingssamtaler

## Vores fælles strategi

### I 10. klasse på Silkeborg
Ungdomsskole arbejder vi ud fra vores fælles strategi...

>
> Vi tør tænke kreativt og på
> tværs af afdelingerne. Vi arbejder indenfor ungdomsskoleloven og forpligter os
> til at bruge denne til gavn for de unge. Nye opgaver løses med alternativt/nyt
> perspektiv/med fleksibilitet, faglighed og med kort varsel, hvis nødvendigt for
> de unges udbytte. Vores tilbud skal afspejle den aktuelle ungdoms ønsker og
> behov.

### **...og de 4 strategispor:**

- Kommunikation
- Vi
     udvikler læringsrum
- Demokrati
     og ungeinvolvering
- Unges
     mentale sundhed

## Skoleudviklingssamtaler

###

                                    Læs her om skoleudviklingssamtalens resultater 2025

## Resultat af skoleudviklingssamtalen 2025
- aktuelle indsatser 10. klasse

 ****

### Afsættet for skoleudviklingssamtalen 2025

#### Vi arbejder med afsæt i Ungdomsskolens strategier, med
særlig fokus på:

##### Unges mentale sundhed

Vores hverdag sammen med de unge giver os en særlig
forudsætning for at være i kontakt med og lære af de unge, som vi skal udnytte.
Det fordrer, at vi er i tæt dialog med de unge og at vi arbejder systematisk og
videns baseret. Vores tilbud skal passe til de unge, vi har – og vi skal være
afsøgende på om, der er oplagte målgrupper, vi ikke rammer. Vi tager altid
udgangspunkt i den unges perspektiv og tager deres oplevelse af virkeligheden
alvorligt. Samtidig vil vi blive ved med at udfordre de unge, så vi
understøtter en positiv udvikling i den tid, vi har dem på skolen.

##### Kommunikation

Vi arbejder bevidst med vores kommunikation. Vi fortæller
højt og bredt om, hvordan vi arbejder og lyser løbende på alle vores gode
historier med billeder, videoer, osv. Det gør vi for at opbygge et stærkt og
godt omdømme. Et godt omdømme er svaret på, hvordan vi lykkes med både at
tiltrække flere elever og kompetente kollegaer. Vi forventningsafstemmer med
kommende elever og deres forældre for at sikre et godt forløb hos
os.

##### Demokrati og ungeinvolvering

Eleverne skal opleve en hverdag, hvor de har reel
medbestemmelse på væsentlige dele af deres hverdag. Vi insisterer på at have en
løbende dialog med de unge og hele tiden forsøge at tilpasse vores indsats
efter de unges ønsker og behov - som hele tiden vil flytte sig, når vi modtager
nye elever. Vi vil samtidig sikre, at der er plads til alle stemmer og mange
forskellige muligheder for at deltage i den demokratiske samtale.

#### Vi arbejder med "De 7 karaktertræk"

Vi arbejder fokuseret med elevens trivsel, motivation,
lærelyst, faglighed og personlighed. Vi tror på, at alle har en række
iboende ressourcer og potentialer. Sammen er vi nysgerrige og vedholdende på at
finde og udvikle den enkelte elevs personlige styrker og potentialer.

##### De syv karaktertræk:

- Selvkontrol
- Engagement
- Vedholdenhed
- Social intelligens
- Taknemmelighed
- Optimisme
- Nysgerrighed

#### Vi sætter mål, og forfølger dem ved at arbejde ud fra en
elevkontrakt

For at holde fokus på elevens faglige mål og personlige
udvikling gennem 10. klasse, laver vi sammen en elevkontrakt ved skoleårets
start. I elevkontrakter formuleres de individuelle mål for skoleåret – altså
hvad eleven gerne vil opnå og blive bedre til.

Tre gange årligt følger vi op gennem individuelle samtaler
mellem eleven og kontaktlærer.

### Tiltag og
handlinger

 Med afsæt i strategisporene, er der igangsat følgende
aktiviteter:

 ****

#### Strategispor: Unges mentale sundhed

##### Elevkontrakter med fokus på individuelle faglige og
personlige mål.

Der afvikles 3 årlige opfølgningsdage med individuelle
samtaler, i forlængelse heraf gives der én ekstra standpunktskarakter i februar
(som dialogredskab, der understøtter den særlige vejledningsindsats/udfaset
UPV)

##### Trivselsvejledning

Eleverne tilbydes 1:1 samtaler i et fortroligt rum. Det kan
være kortere eller længere samtaler alt efter behov, og de foregår i
undervisningstiden. Samtaleforløbet fortsætter, så længe det er relevant.
Eleven og vejlederen arbejder løsningsorienteret og handlekraftigt mod en
styrket forståelse af egne trivselsmæssige udfordringer og læringsbarrierer og
med, hvordan eleven kan håndtere disse.

##### Café Pust-ud

Formålet med Café Pust-ud er at kunne give en pause til de
elever, der måtte have et akut eller vedvarende behov for at trække sig fra det
store fællesskab midt på dagen. Her er der skabt et frirum fra et ellers højt
tempo i pauserne mellem undervisningslektionerne.

Der hygges med aktiviteter, der fremmer afslapning, ro og
trivsel, f.eks. mindful musik, mandalamalebog, strikke- og hækleprojekter,
broderi, vævning eller anden aktivitet, den unge har interesse for. Pædagogisk
tager vi afsæt i craft-psykologien.

Café Pust-ud er åben for tilmeldte elever tirsdag og onsdag
i middagspausen kl. 11.40-12.10.

##### Udvikling af motiverende læringsmiljøer

Alle lærer-teams indgår i 3 årlige sparringsamtaler med PPL,
hvor omdrejningspunktet er motiverende undervisningsmiljøer / lærerens praksis
sat i relation til den aktuelle elevgruppe. Sparring gives på baggrund af PPL’s
konkrete observationer i klassen.

#### Strategispor: Kommunikation

- Ny hjemmeside 10klasse.silkeborg.dk
- Styrket samarbejde med Ungeguiden i forhold til rekruttering
og fastholdelse af elever.
- Styrket EUD-profil med gennemførelse af Lærlingedage. Her
præsenteres håndværksmæssige fag, der ikke er en del af College360 tilbuddet.
Eleverne kommer ud på byggepladser og afprøver fag i praksis. Skaber kontakt
mellem elever/virksomheder med henblik på rekruttering af kommende
lærlinge.
- Styrket FOKUS-profil med ugentlig projektdag "Min
fremtid". Fokus på den unges karrierevalg, håndholdt præsentation af
ungdomsuddannelser og erhvervsbesøg.
- Styrket GYM-profil gennem udvidet Erasmus+ udveksling med
gymnasieklasser i Nijmegen og Calais.

#### Strategispor: Demokrati og ungeinvolvering

- Elevrådets deltagelse i Folkemødet på Bornholm juni
2024.
- Gennemført valgfagshold efterår 2024 med temaet "Magt -
fra dig til Europa" med afsluttende besøg i EU, Bruxelles november
2024.

### Tiltag og handlinger
ift. elev- og medarbejdertrivsel

- Handleplaner
     efter gennemført elevtrivselsundersøgelse i uge 43-44 via Klassetrivsel.dk
- Handleplan
     efter gennemført APV- og trivselsundersøgelse for medarbejdere ved
     Silkeborg Kommune Q4 2024
- Systematisk
     opfølgning på elevers mistrivsel - netværksmøder, trivselssamtaler,
     opfølgningssamtaler med elev/forældre
- Individuelle
     samtaler, skemalagt og efter behov, opfølgning på elevkontrakten
     (personlige og faglige mål)
- Systematisk
     opsamling på elevfravær - samtaler, forældremøder, netværksmøder,
     ugerapporter fra e-protokol, underretning

### Datagrundlag:

- Elevtrivselsundersøgelse
(klassetrivsel.dk)
- APV- og Trivselsundersøgelsen
(Fælleskommunal)
- Fælles udtræk fra e-protokol
- Dialog med elevrådet
- Lærernes observationer
- Klassekonferencer med deltagelse af UU, del af
den særlige vejledningsindsats
- Klassekonferencer med deltagelse af PPL,
observation og sparring på klasseledelse, herunder anvendt pædagogik og
didaktik
